
Atlas er en utroligt dejlig og højenergisk dreng, der har startet sit liv hos en ung ejer. Et ungt menneske, der har haft de bedste intentioner, men som, med familiens hjælp, måtte erkende, at man havde taget munden alt for fuld, og at alt det gode, man havde forestillet sig ved at have en hund, ikke kommer af sig selv. Det kræver hårdt arbejde.
Derfor er Atlas i et her og nu billede understimuleret og har tilbragt 10 timer om dagen i bur, inden han kom til os, da han ikke har lært at være alene hjemme uden at blive frustreret og ødelægge ting. Man skal af samme årsag beregne lang tid til at lære ham de mest basale ting, og han er ikke egnet i en fuldtidsarbejdende familie.
Når det er sagt, så er han en helt igennem fantastisk hund. SÅ kærlig, sød og rar, blot bragende teenager og med et stort behov for træning og mentalt stimuli. Han har en lidt usikker side, der kræver, at hans nye familie støtter godt op om ham, så han får lidt mere selvtillid på kontoen.
Han møder alle mennesker med stor glæde og entusiasme. Han er en kælepotte, men også noget af en hoppebold, men når al hans indestængte energi i kommende hjem bliver brugt til noget fornuftigt, så bliver han en forrygende hund, med et usædvanligt dejligt sind.
I sit møde med andre hunde er han fortsat lidt usikker, men han ville muligvis have godt af, hvis der var en neutraliseret voksen tæve i hans nye hjem, der kan hjælpe lidt med at vise ham vejen frem.
Har man tid, overskud og den fornødne energi til en utroligt trænbar teenager, og bor man væk fra det mest pulserende byliv i hus, så kunne Atlas måske være det rette match. <3
SE MERE HER: